Line fra Station 2 svarede på spørgsmål om udvidet selvmord (2024)

Krimi

Line fra Station 2 svarede på spørgsmål om udvidet selvmord (1)

af Louise Uberg

Liny Vyk stod i Station 2 frem og fortalte om den dag, hvor hendes far slog hendes mor ihjel og derefter tog sit eget liv.

For syv år siden begik hendes far altså et såkaldt udvidet selvmord.

Efter udsendelsen svarede Line Vyk på spørgsmål fra seerne om episoden og følelserne, der fulgte med tragedien.

- Jeg har ønsket ham død mange gange. Det lyder hårdt, men det har jeg, svarede Line Vyk til et af spørgsmålene om, hvordan hun havde det med sin far.

Line Vyk havde et dårligt forhold til sin far, som slog hende. Da hun flyttede hjemmefra i 3. g, tog hendes mor sig mod til at lade sig skille fra faren, hvilket fik ham til at gå til yderligheder.

- Det er ikke, fordi jeg tænker, det er min skyld. Men jeg føler, jeg kunne have forhindret det, så jeg har skyldfølelse, lyder det fra Line Vyk, som ville gøre det hele om, hvis hun kunne.

- Jeg var ikke flyttet hjemmefra og cuttet kontakten til min far. For så er jeg ret sikker på, min mor ikke havde prøvet at lade sig skille fra ham, og så var tingene nok fortsat som før.

Herunder kan du læse alle Line Vyks svar til seerne.

Tak for i aften

Tusind tak for alle de søde ord og tanker. Det varmer rigtig meget.

Heldigvis har jeg det meget bedre den dag i dag. Jeg er glad for at jeg kan få lov at dele min historie, og jeg håber, det kanvære en inspiration til andre mennesker og muligvis hjælp andre, som sidder i samme situation. Forhåbentligt kan det sætte fokus på det her problem med de, som bliver efterladt i sådanne situationer.

Kærlig hilsen Line

Spørgsmål

Louise:

Hej Line. Hvis du har deltaget i sorggrupper med andre unge, oplevede du så, at der var forskel på den sorg man oplever, når ens mor eller far er død af fx sygdom frem for (udvidet) selvmord? Og kan man relatere til hinanden alligevel?

Svar

Der er selvfølgelig forskel på den måde,at mine forældres død var lidt mere kompliceret og pludseligt. Hvorimod hvis det er forældre med sygdom i længere tid, så har man nok et andet forhold til det. Det er stadig kompliceret. Ligeså vel som sorg kan være forskellig, så er vi også forskellige mennesker. Vi sloges alle sammen med forskellige ting, men vi kunne alligevel relatere til hinanden, fordi vi følte os Palle alene i verden og anderledes. Det at være sammen med nogen,som forstod mig, var rart. Det var en comfort zone, hvor jeg kunne sige og føle, hvad jeg havde lyst til. Jeg kunne relatere til de her mennesker på en helt anden måde end med mine andre venner.

Spørgsmål

Lars Hjelm Christensen:

Hej Line - dit uddannelsesvalg, er det en hyldest til din mor ( indenfor dyreverdenen ) eller en generel interesse , og superflot at du står frem og ser ud til at være kommet videre. Lykke til fremover. Lars

Svar

Tak for de søde ord. Nej det er ikke en hyldest. Det er en generel interesse. Jeg har altid været meget glad for dyr.

Spørgsmål

Anne Nicoline :

Hej Line jeg er en pige på 12 år og jeg har ikke den vildeste fantasi til at kunne forestille mig det du har været så modig at dele med os. Jeg vil ærligt indrømme at jeg ikke så hele programmet men jeg så nok til at det satte noget i mig. Man høre så mange historier om fædre/kærester rundt i verden. Skal jeg være ærlig skræmmer det livet af mig at nogle mennesker kan være så modbydlige mod folk. Vi går rundt i en verden med så meget frygt for omverdnen (eller det gør jeg) og vis jeg skal være ærlig så er jeg ret træt af det. Din historie er skræmmende redselsful og dyb og jeg værdsætter dig for at have delt det med os. Du virker som et fantastisk menneske.Og så vil jeg sige tusind mange tak fra mig og min mor for det vi så i aften. (og sorry ved at det ikke var et spørgsmål tænkte bare at det var nødvendigt at få sagt/skrævet til dig)

Svar

Tusind tak fordi du skriver. Jeg kan godt selv følge din tanke med at verden kan være skræmmende, og det kan også gøre mig ked af det at alting er så uforudsigeligt. Men man må også huske på, at der er så meget andet godt her i livet, og det er det man skal fokusere på. Alt det dårlige skal ikke have lov at fylde så meget, for så glemmer man at se alt det gode og dejlige i livet.

Min mor var selv så uheldig at miste begge sine forældre i et færdselsuheld, men hun formåede alligevel at have et ualmindeligt godt sind. Hun har lært mig, at man skal ikke tage noget forgivet, men sætte pris på det man har.

Spørgsmål

Nanna:

Hej Line det er godt nok en meget rørende historie du lige har fortalt. Vi havde din mor som dyrlæge og både vi og vores hund var meget glade for din mor, hun var en fantastisk dyrlæge og altid sød og smilende. Dejligt at du er kommet så godt videre i dit liv.

Svar

Tusind tak fordi du skriver. Det er altid dejligt at høre om andre personers positive oplevelser med min mor. Jeg ved, hun var en rigtig god dyrlæge og tog rigtig godt hånd om de dyr, der kom ind på klinikken.

Spørgsmål

Katrine:

Hej Line.Du er så stærk at stå frem og fortælle. Hvad laver du idag, efter dette er sket? Har du været i stand til at varetage job eller uddannelse? Jeg ønsker for dig du får et godt liv, du er sindssyg stærk bare at stå frem i tv og fortælle og være så åben om hvad du har arbejdet med siden deres død, fordi din far bebrejdede dig. De bedste hilsner fra Katrine.

Svar

Tusind tak. Jeg er studerende og i gang med at skrive bachelor og læser husdyrvidenskab.

Spørgsmål

Rasmus Lindberg:

Hej line. Jeg har selv haft en meget voldelig far, som drak og tog stoffer. Mit temperament er hidsigt, og jeg har en kort lunte i dag. Kan ikke styre det. Har du nogle gode råd? Vil bare gerne komme videre

Svar

Jeg tænker, at man skal søge noget professionel hjælp. Det er meget vigtigt at få snakket med nogle professionelle, for det har hjulpet mig rigtig meget. Så du kan få nogle redskaber til, hvad du skal gøre, når du kommer i sådan nogle situationer, hvor du ikke kan styre dit temperament.

Spørgsmål

Simon:

Hej Line dette er Simon fra Fredericia på 13 år da jeg er meget ung er jeg selvfølgelig lid nysgerrig så mit spørgsmål er om du føler dig skyld i din mors død og om du mener din far fortjente at dø bagefter.Hilsen Simon der føler med dig

Svar

Jeg føler, jeg kunne have forhindret det, hvis jeg havde handlet anderledes og ikke var flyttet hjemmefra og havde cuttet kontakten til ham. Jeg har ønsket ham død mange gang. Det lyder hårdt, men det har jeg.

Spørgsmål

Jens K. :

Hvis du kunne gøre noget om, hvad skulle det så være?

Svar

Så havde jeg nok tilgivet min far for at have slået mig, og så var jeg blevet derhjemme og fortsat som vi plejede. Jeg var ikke flyttet hjemmefra og cuttet kontakten til min far. For så er jeg ret sikker på, min mor ikke havde prøvet at lade sig skille fra ham, og så var tingene nok fortsat som før.

Det er ikke, fordi jeg tænker, det er min skyld. Men jeg føler, jeg kunne have forhindret det, så jeg har skyldfølelse.

Spørgsmål

Keven:

Hvis din Far var stadig levet havde du så tilgivet ham

Svar

Nej. Aldrig. Jeg kommer aldrig nogensinde til at tilgive ham.

Spørgsmål

jonas:

Hvordan fortalte du dine veninder hvad der var sket, da i var på stranden? Fortalte politimanden det i telefonen eller, kom ham hen til dig? Kærlig hilsen Jonas

Svar

Politimanden måtte ikke sige, hvad der var sket i telefonen, selvom jeg blev ved med at spørge, om der var sket noget med min mor. Han blev med at sige, jeg skulle vente til politivognen kom. Så jeg var nødt til at vente, og mine veninder var der så, da de fortalte, hvad der var sket.

Spørgsmål

Lige da du læste afskeds brevet følte du dig så sur eller skyldig:

Hej line Lige da du læste afskeds brevet følte du dig så sur eller skyldig?

Svar

Til at starte med vidste jeg slet ikke, han havde skrevet et brev. De holdte det hemmeligt, for de var bange for, jeg ikke kunne håndtere det. Men jeg kendte min far. Det eneste jeg følte var, at jeg bare blev mere vred på ham, for det var bare typisk ham. Jeg følte bare afsky.

Spørgsmål

Keev :

Hej Line, hvordan var det under gym tiden med disse ting der hjemme? fedt at se du er kommet oven på, selvom det hårdt. Mvh keev

Svar

Lige op til jeg blev student var det rigtig svært, fordi jeg fik tæsk af min far og måtte flytte hjemmefra. Jeg havde ikke nogen kontakt til min far, og min mor havde det hårdt med det.

Jeg havde heller ikke lyst til, at vi skulle holde min vognfest derhjemme, fordi jeg ville ikke have at min far var til stede. Det var svært, fordi der var så meget uvished omkring, hvad der skulle ske.

Spørgsmål

Nanna:

Hej Line. Håber med tiden dine sår heles, det er meget tragisk. Jeg ville høre hvordan din familie og venner har tacklet hele episoden og hvordan de efterfølgende behandler dig?

Svar

Det har været svært formine venner. For de vidste ikke, hvad de skulle gøre, og hvordan de skulle forholde sig til min sorg,og det der var sket. Men de har hjulpet mig på den måde de nu kunne, og jeg har brugt dem på den måde, jeg nu kunne. Nogle har ikke været så gode til at snakke om det, men så har de været gode til at få mig til at tænke på noget andet og hygge i stedet.

I min familie har vi alle tacklet det meget forskelligt. Men vi er stadig en meget tæt familie.

Spørgsmål

Maria:

Hej LineSejt du stiller dig frem og fortæller din historie. Stærkt. Tør du selv binde dig til en mand i dag efter det, som din far har gjort?Hvordan er dit forhold til dine søskende i dag?Mvh Maria

Svar

Det har været svært at binde mig til en mand. Det har taget tid. Til at starte med følte jeg meget hurtigt afsky ved mænd, som jeg mødte. Men jeg har en kæreste, og jeg har også haft en kæreste før ham. Men selvfølgelig er der nogle problemer på grund af den far, jeg har haft, og det han har gjort. Så jeg har lidt svært ved at lukke folk.

Min ældste bror har jeg et godt forhold til. Min anden bror har jeg ikke kontakt til overhovedet - han har cuttet kontakten til os alle sammen.

Spørgsmål

Marcus 17 år:

Hvis han ikke havde taget livet af sig selv og du havde chancen for at møde ham. Ville du møde op med chancen for at kunne få sagt alt det du har haft på hjertet eller ville du holde dig væk af ren afsky?

Svar

Det er et godt spørgsmål. Jeg ville nok have opsøgt ham og fortalt ham, hvad jeg synes om ham. Men ellers ville jeg ikke have noget videre kontakt med ham.

Spørgsmål

Maria :

Hej Line. Jeg vil høre hvordan du har det i dag og om du er kommet videre ovenpå det der er sket?

Svar

Jeg har fået hjælp i Børn, Unge og Sorg, som har hjulpet mig rigtig meget, så den dag i dag har jeg det godt og har fået bearbejdet det. Men det er selvfølgelig tiltider svært, og jeg savner min mor rigtig meget.

Spørgsmål

Vera:

Hej Line. Hold da op en historie... Havde din far været truende før?

Svar

Ja det har han. Min mor fortalte, at han havde fortalt løbende, at han sagde, hun aldrig ville komme levende ud af det.

Line fra Station 2 svarede på spørgsmål om udvidet selvmord (2024)
Top Articles
Latest Posts
Article information

Author: Golda Nolan II

Last Updated:

Views: 6181

Rating: 4.8 / 5 (78 voted)

Reviews: 93% of readers found this page helpful

Author information

Name: Golda Nolan II

Birthday: 1998-05-14

Address: Suite 369 9754 Roberts Pines, West Benitaburgh, NM 69180-7958

Phone: +522993866487

Job: Sales Executive

Hobby: Worldbuilding, Shopping, Quilting, Cooking, Homebrewing, Leather crafting, Pet

Introduction: My name is Golda Nolan II, I am a thoughtful, clever, cute, jolly, brave, powerful, splendid person who loves writing and wants to share my knowledge and understanding with you.